Råsyltede rødløg
Tips
Råsyltede løg er et lækkert tilbehør der giver et modspil til den røgede og fede smag i pølserne. Vi foreslår Langelænder Grill medister. Bruges som alternativ til almindelige rå eller ristede løg.
Til 4 personer
2 rødløg
½ dl æble eddike
1 spsk. akacie honning
2 g. havsalt
Pil, halver og skær rødløgene ud i tynde både. Kom løgene op i en skål og mariner dem med eddike, honning og salt. Vend løgene godt rundt og lad dem marinere i en times tid før brug. Løgene skal opbevares på køl og kan holde sig i 8-10 dage.