RÅVARER
& FORABEJDNINGTarme
Tarmene, der anvendes til produktionen af Langelænder pølser, er valgt ud fra, om de skal bruges til tynde eller tykke pølser. De tynde tarme bruges til pølser som eksempelvis Langelænder Hotdog-, Wiener-, Brunch- og Grillpølser. Her er det vigtigt at være påpasselig med at anvende for høj varme, når pølserne koges, steges eller grilles. De tykkere tarme anvendes primært til pølser i vores grillsortiment. Disse tarme tåler kraftigere varme og egner sig derfor godt til at blive grillet.
Forarbejdning
Høj kvalitet på råvarerne og den håndværksmæssige forarbejdning, giver Langelænderen den gode smag og det karakteristiske knæk. Hele vores produktion er lagt til rette for at holde det traditionelle pølsemagerhåndværk i hævd – lige fra håndtering af råvarerne, blandingen af farsen, den nænsomme fyldning i tarmene, kogningen og røgningen over bøgeflis, til nedkøling og pakning af pølserne. Derfor tager det også tid at fremstille en Langelænder pølse – men det mærker du også, både på knækket og på smagen.